Nye tal fra Sundhedsstyrelsen om danskernes stigende brug af kosmetiske behandlinger viser:

Ingenting.

Der er nemlig ingen indberetningspligt eller fælles journaliseringssystem ved kosmetiske behandlinger med indgreb som Botox, fillers, laser og kemisk peeling – behandlinger, der kun må udføres på de af Sundhedsstyrelsens lovligt registrerede klinikker og under lægefagligt tilsyn. De populære behandlinger udføres primært i privat regi og deler derfor ikke oplysninger med det øvrige danske sundhedsvæsen.

Det er et problem, når der skal træffes oplyste politiske beslutninger, at datagrundlaget er så mangelfuldt. Det mener ny brancheforening, der efterlyser mere informationsindsamling, så sundhedsfaglig udvikling, vækst i antallet af behandlinger og demografiske tendenser kan måles, følges, og bidrage til at afføde relevante og tidssvarende tiltag for de kosmetiske klinikker i Danmark.

Sikkerhedsforeningen mener også, at danskerne har ret til at kende mere og andet til kosmetiske behandlinger.

”Jeg oplever desværre, at branchen ofte kun opnår spalteplads, når det tager afsæt i skræmmehistorier. Man bør i stedet oplyse sagligt, med baggrund i fakta, og appellere til danskernes sunde fornuft, uden at skræmme livet af dem,” siger formand for Sikkerhedsforeningen, Anita Wiese.

Ikke som en tur til frisøren

”Efter åbenhjertige samtaler med hundredvis af godkendte klinikindehavere, er vi efterladt med et indtryk af, at branchen hovedsageligt drives af fagligt stærke profiler, der brænder for deres fag. Ildsjælene er faktisk nemme at finde, når bare forbrugerne ved, hvor de skal lede,” siger hun.

”Der er selvfølgelig tale om potente behandlinger, der ikke bør sidestilles med en tur til frisøren. Derfor er det vigtigt at have et system, der gør det svært for de ulovlige udbydere at trives – og det har vi ikke i dag,” fortsætter initiativtageren Anita Wiese, der er en af stifterne bag søge- og informationsportalen Kosmetika.dk.

Det fremgår af Styrelsen for Patientsikkerheds seneste udgivelse for det kosmetiske område fra 2022, at man foretog 40 sundhedsfaglige tilsyn med kosmetiske behandlingssteder – her fandt man kun kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden på én klinik.

Dyrt at efterleve regler

Klinikindehavere betaler typisk 150.000-250.000 kr. årligt for at have en klinikansvarlig læge tilknyttet, hvilket loven foreskriver at de skal. De høje udgifter forbundet med at følge branchens regulering er paradoksalt nok også det, der kan motivere nogle til at bryde reglerne.

Ved lovbrud er det i øvrigt politiet, og ikke Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ansvaret for at forhindre de ulovlige behandlingssteder i at virke. Styrelsens ansvar er udelukkende at føre tilsyn med de klinikker, der betaler det årlige gebyr for deres registreringer.

Næstformand: Vi ønsker et rimeligt omdømme

”Branchen får ikke altid den anerkendelse, den fortjener. Vi vil derfor forsøge at skabe balance i vores omdømme og være med til at kaste lys på de oprigtige historier, der er årsagen til, at danskerne strømmer til klinikkerne,” siger næstformand i Sikkerhedsforeningen Camilla Lærke, som også er medstifter af Kosmetika.dk.

”Dem, der reducerer uønsket og hæmmende hårvækst, eksempelvis på ryggen eller i ansigtet, fortjener at blive anerkendt. Det samme gælder dem, der tatoverer nye brystvorter i 3D-effekt efter et menneskes opslidende kræftforløb. Og dem, der reducerer en patients ar efter mange år med aggressiv akne. De gavnlige effekter af en vellykket kosmetisk behandling kan – velunderbygget – være mange, og I de rette faglige og kyndige hænder, udføres der dagligt store som små æstetiske mirakler derude,” mener næstformanden.

”Vores samfund, og den måde, vi i det offentlige rum taler om, hvad der før var tabuiseret, udvikler sig heldigvis i den rigtige retning,” lyder det samstemmende fra de to branchefolk.

Derfor glæder man sig hos Sikkerhedsforeningen til at blive branchens nye talerør, så landets klinikejere får den støttende og uvildige repræsentation, der gør sig gældende i andre dele af det private sundhedsvæsen.

”Det er vi sikre på, at man også anerkender hos de samarbejdende myndigheder, i offentligheden og branchen i øvrigt,” slutter de to stiftere.

Brancheforeningen havde stiftende generalforsamling i januar og åbner for indmeldelser onsdag den 10. april­­. Den bliver uafhængig af de store erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, og foreningen får egen administration i København.