Brancheforeningens Certificeringsordning
Gældende for registreringskurser i “Ikke-permanente Fillers” & “Botulinum Toksin” (Botox)
Her kan du læse om Sikkerhedsforeningens certificeringsordning og hvorfor vores kvalitetsstempel er så vigtig.
Hvorfor et certificeret kursus?
Styrelser og myndigheder stiller ingen obligatorisk krav eller minimumsstandard til den teoretiske del af et registreringskursus. Det beror udelukkende på den valgte læge og hvad denne mener du skal lære, når det endeligt vurderes og godkendes af STPS.
Det betyder;
- Det er umuligt for dig, at sammenligne kurser og priser.
- Der er ingen som ved, eller holder styr på, hvad der bør undervises i og ingen der lærer det samme.
Sikkerhedsforeningen har derfor taget initiativ til, i samarbejde med en gruppe erfarne fagfolk, at definere en standard med ensartet teori af høj kvalitet. Det er denne standard som tjekkes og kan certificeres.
Regler og vejledning forbundet med de lovpligtige superviserede behandlinger, fastsættes og tilsynsføres af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Branchecertificering = Kvalitetsstempel
Vælger du et certificeret registreringskursus, har brancheforeningen tjekket og valideret:
- Teoretisk indhold
- Undervisningsmetoder
- Kompendium & materiale
- Faciliteter
Det er din garanti for, at dit kursussted lever op til den gældende lovgivning og etiske retningslinjer for patientsikre behandlinger.
En ny og høj standard i undervisningen
Det er vigtig at du lærer (og betaler for) det aller vigtigste og mest basale indenfor kosmetiske behandlinger.
Skal du f.eks. drive din egen klinik eller specialiserer dig indenfor en udvalgt behandlingstype, kan du supplere med ekstra moduler, som er skræddersyet til dit behov.

Journalisering
Du lærer at udføre journalføring i overensstemmelse med gældende regler og standarder. Herunder præcis og systematisk dokumention af dine behandlinger.
.

Anatomi
En solid anatomisk forståelse er nødvendig for at kunne udføre kosmetiske behandlinger fagligt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende standarder.

Lovgivning
Sikkerhedsforeningen underviser dig i de gældende lovgivninger for branchen, så du er klædt på til at navigere korrekt i privatklinikkernes verden.

Hygiejne
En høj hygiejnestandard er afgørende for at sikre patientsikkerhed og fagligt forsvarlige behandlinger. Du lærer derfor om hygiejne i teori og praksis under hele forløbet
.

Komplikationshåndtering
Komplikationshåndtering er en vigtig del af hele undervisningsforløbet, så du får en klar forståelse for, hvordan du forebygger, identificerer og håndterer komplikationer.

Superviserede behandlinger
1:1 supervision betyder at du behandler én ad gangen. Derved foregår læringen ansvarligt, struktureret og i overensstemmelse med gældende krav for kosmetisk medhjælp.
Mød vores certificerede kursusudbydere
Fundamentet for at kunne udføre patientsikre kosmetiske behandlinger, starter med det lovpligtige registreringskursus.
Apex Health tilbyder et certificeret forløb i samarbejde med Sikkerhedsforeningen.
Fundamentet for at kunne udføre patientsikre kosmetiske behandlinger, starter med det lovpligtige registreringskursus.
Inito Skin Academy tilbyder et certificeret forløb i samarbejde med Sikkerhedsforeningen.
Læs mere om Inito Skin Academy – Frederiksberg
Dine fordele ved et certificeret kursus
- Gældende lov og STPS’s anbefalinger overholdes.
- Teori defineret af læger og fagspecialister med patientsikkerhed i centrum.
- Erfarne undervisere.
- Obligatorisk undervisning i kompliaktionshåndtering, anatomi og lovgivningen på området.
- 3 mdr. medlemsskab i brancheforeningen, med adgang til branchenyheder og sparring med fagspecialister for 1. kr.
- Din faglige profil eksponeres på brancheforeningens hjemmeside, og stiller dig stærkt ved jobsøgning.
Vælger du et et certificeret registreringskursus får du ikke kun en stærk uddannelse – du får også adgang til et netværk og en faglig platform, der hjælper dig godt fra start i din nye karriere.
Vi er et netværk af fagspecialister
– ikke en myndighed
Sikkerhedsforeningens certificeringsordning er ikke en offentlig myndighedsgodkendelse, men en branchebaseret kvalitetsordning, skabt af fagfolk med mange års erfaring i kosmetiske behandlinger.
Vores standard er formuleret af fagspecialister og undervisere, der kender branchens virkelighed og ved hvad der skal til for at sikre både høj faglig kvalitet og patientsikre behandlinger.
Den faglige forankring gør certificeringen både praktisk anvendelig og relevant – fordi den bygger på virkelige og relevante erfaringer fra praksis.
Kontakt Sikkerhedsforeningen og hør mere