Dine personlige data vil blive anvendt til at gennemføre din bestilling, understøtte din brugeroplevelse på webshoppen, og til andre formål, som er beskrevet i vores privacy policy.
Købsbetingelser
01.03.2024
Købsbetingelser
– er de betingelser du accepterer i forbindelse med betaling af et medlemskab i Sikkerhedsforeningen.
- Priser
Kontingent til Sikkerhedsforeningen er ikke pålagt moms. Alle priser er derfor opgivet uden moms. Priser er angivet i danske kroner (DKK).
- Medlemskab og kontingent
Medlemskabet hos Sikkerhedsforeningen dækker en digital ydelse og øvrige serviceydelser som beskrevet under medlemsfordele.
Medlemskab er tilknyttet en klinik, salon eller behandlingssted. Ved flere klinikker, tilmeldes klinikkerne separat og fremgår ligeledes enkeltvis beskrevet på Sikkerhedsforeningen hjemmeside.
I nogle tilfælde, kan fagpersoner oprette medlemskab (uden tilknyttet klinik). Det gælder f.eks. læger, konsulenter og andre løsgængere, som har til formål at fremme sikkerhed i branchen.
Ved betaling vil din klinik eksponeres på Sikkerhedsforeningens hjemmeside, du får adgang til at benytte Sikkerhedsforeningens logo på din hjemmeside og sociale medier, særlige fordele til udvalgte og relevante leverandører mm..
Efter betaling, modtager du en kvittering i din indbakke. Straks herefter kan du kan logge ind og få adgang til dine medlemsfordele.
Ved køb af medlemskab forpligter klinikken/ medlemmet sine oplysninger på tro og love, samt forpligter at have læst og accepteret Sikkerhedsforeningens vedtægter, optagelseskrav, og købsbetingelser for køb af medlemskab.
Bemærk at Sikkerhedsforeningens bestyrelse fører kontrol af medlemmers registreringer og autorisationer både forud for og mens medlemskab er aktivt. Hvis medlemmer giver urigtige oplysninger, eller ikke overholder brancheforeningens forpligtende vedtægter, vil misligholdelse blive indberettet til relevante styrelser og medlemmet vil blive opsagt.
Klinikkens medlemskontingent er gældende fra købsdatoen og tre måneder frem. Det fornyes automatisk og løbende, indtil medlemskabet opsiges.
- Procedure og betingelser for medlemskab
Et medlemskab hos Sikkerhedsforeningen er betinget af at din klinik er godkendt og registreret hos enten Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) eller Sikkerhedsstyrelsen (SST). Først når klinikken fremgår på deres respektive officielle registre, kan du tilknytte dig Sikkerhedsforening og købe et medlemskab. Efter din registrering modtages kan du købe det medlemskab du ønsker. Du vil modtage en kvittering via mail.
- Betaling
Betaling med kort gennemføres via en krypteret og sikkerhedsgodkendt løsning via PensoPay i samarbejde med Clearhaus. Der kan betales med Dankort og Visa/Dankort. Det er ikke muligt at købe medlemskab pr. efterkrav, giro eller faktura. Alle transaktioner faktureres køberen, og denne modtager automatisk en ordrebekræftelse på købet pr. mail, inden for få minutter.
4.1 Kontingentbetingelser
Ved køb af medlemskab hos Sikkerhedsforeningen er køber forpligtet til at betale for medlemskabet gennem foreningens kontingentbetingelser.
Kontingentbetaling sker hvert kvartal og vil automatisk blive hævet på købers betalingskort indtil medlemskabet opsiges. Hver gang betalingen for medlemskabet gennemføres og fornyes med 3 måneder, vil medlemmet straks modtage en ordrebekræftelse på mail.
Hvis køber skifter eller annullerer betalingskort undervejs i kontingentperioden, er køber forpligtet til at indrapportere dette til Sikkerhedsforeningen og selv foretage rettelsen i sin profil på hjemmesiden www.sikkerhedsforeningen.dk.
- Persondata
Dine persondata, herunder navn, adresse, mail, website og kliniknavn/ titel, opgivet ved registrering, fremgår på Sikkerhedsforeningens hjemmeside.
Oplysninger angående betaling og kreditkortinformation vil ikke være tilgængelige for andre end betaleren.
- Fortrydelse og opsigelse
Ved køb af medlemskab hos Sikkerhedsforeningen har køber 14 dages fortrydelsesret efter betaling.
Fortsat/ fornyet betalt kontingent skal opsiges senest 14 dage før næste kontingentbetaling, hvor den planlagte betaling standses.
Medlemmet kan til enhver tid skriftligt opsige sit kontingent, hvorefter den automatiske betaling bortfalder. Opsigelse af kontingent skal ske til kontakt@sikkerhedsforeningen.dk senest 14 dage før fornyet medlemskab.
Ved opsigelse af medlemskab slettes medlemskabet inden for 14 dage fra henvendelse. Det er således ikke muligt at ønske sletning af et medlemskab på en bestemt dato, alle ophør af medlemskab vil blive slettet indenfor 14 dage fra vi modtager din opsigelse.
Det er ikke muligt, at få penge retur ved opsigelse af kontingent.
- Ansvar
Sikkerhedsforeningen garanterer på bedste vis, at de beskrevne betingelser og vilkår for medlemskab efterleves.
Sikkerhedsforeningen fraskriver sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte skade eller tab, lidt af medlemmet under brug af medlemskab. Sikkerhedsforeningen fraskriver sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte skade påført af medlemmet på tredje person.
- Spørgsmål & Kontaktoplysninger
Spørgsmål vedr. medlemskab eller øvrige relaterede forhold, kan rettes til kontakt@sikkerhedsforeningen.dk eller tlf. + 45 4030 1338
Sikkerhedsforeningen.dk
Sekretariatet
Cvr. nr.: 33280882
Sekretariatet er lukket i skolernes ferier og helligdage.